De første år
Det var på mange måder et tilfælde, der gjorde, at Jesper Nygart i 1997, 41 år gammel, valgte at stifte Nygart.
Før etableringen af Nygart havde han arbejdet flere år i lægemiddelindustrien som nordisk og baltisk chef for et internationalt lægemiddelfirma. Efter dette samarbejdes ophør havde Jesper en tænkepause, hvor han skulle finde ud af, hvad han ville. Han havde to ting i tankerne: Enten ville han satse på parallelimport af medicin, eller også ville han stifte en kosmetisk klinik. Jesper besluttede at gøre det sidste.
Med stiftelsen i 1997 var Nygart en af de første kosmetiske klinikker i Danmark. Dette var både godt og skidt: Skidt fordi det dengang ikke var nær så udbredt at få foretaget kosmetiske indgreb dengang; godt fordi der var langt færre udbydere dengang, hvorfor priserne var enormt høje.
Der var ikke et klart mål i starten – ikke nogen konkret og strategisk fremtidsplan for, hvilken retning klinikken skulle udvikle sig i. Det var først og fremmest sjovt og spændende at være med til at definere det danske marked for skønhedsbehandlinger, som dengang var et nyt område. Såkaldte minimal invasive behandlinger som fillers, hårfjerning og botox var lige kommet frem på det tidspunkt, og det var da også kun denne type behandlinger Nygart udbød til at begynde med. Reel kirurgi kom først til senere.
Se denne video, hvor en kvinde får en botox-behandling hos Nygart.
Én ting var dog helt sikkert: Nygart skulle tilbyde førsteklasses-behandlinger! Kun på denne måde kunne virksomheden blive en indflydelsesrig spiller på markedet i det lange løb.
Dette skulle vise sig at være en prioritering, som Nygart siden da har levet op til – og som har båret frugt.
“Det var rigtig svært at komme i gang. Det var en hård fødsel. For vi er ukendte, og selve behandlingerne er ukendte. Markedet er ikke så stort som i dag. Til gengæld var der ikke meget lovgivning på området – på den måde var det lidt lettere.”
– Jesper Nygart
Det var omkring årtusindeskiftet, Nygart udvidede med kirurgi. Her ansatte Jesper en plastikkirurgisk konsulent, som hjalp med at udføre plastikkirurgiske behandlinger. Samtidig udvidede virksomheden med operationslokaler, opvågningssenge o.l.
Det var imidlertid ikke nemt at starte op. Jesper er nemlig ikke plastikkirurg, så han kunne ikke selv foretage de kirurgiske indgreb. Samtidig var det svært at finde og rekruttere dygtige kirurger. Ganske vist var der mange kirurger, men de var i høj kurs, og Jesper var en ny spiller. Typisk havde kirurgerne deres egen forretning, og de syntes ikke særlig godt om, at Jesper kom ind i branchen som en konkurrent til dem.
Jesper skulle alligevel vise sig at have held i sprøjten, og han endte med at få de rigtige kirurger ind – kirurger, der kunne operere.
Som årene gik, blæste vinden i den rigtige retning. Nygart voksede sig større. Pludselig var det ikke bare sjov og leg mere, for klinikken havde nu nået en størrelse, hvor det blev nødvendigt at professionalisere driften af klinikken. Nygart fik derfor en ny bestyrelse, så fokusset nu ikke længere kun var på at skabe førsteklassesbehandlinger, men i højere grad også på ledelse, salg og drift.
Busreklame-æraen
I midten af 00’erne traf Jesper og hans kone et valg, der skulle vise sig at være skelsættende for Nygarts fremtid. De valgte, at Nygart skulle satse på brystforstørrelser – at det var denne type behandling, de skulle være kendt for.
Beslutningen var baseret på data, der viste, at brystforstørrelser var det største område inden for kosmetisk kirurgi; det område, hvor det er nemmest at gøre folk tilfredse med resultatet. Jesper og hans kone traf altså valget på baggrund af en indsigt i, at der var et stort marked for brystforstørrelser, og at det ikke mindst var et marked med høj patienttilfredshed og en god profitabilitet.
Og hvordan bliver man kendt som ”den privatklinik, der laver brystforstørrelser”? Det gør man ved at lave effektiv annoncering. Og hvordan laver man så effektiv annoncering? Spørger du Jesper, gør man det ved at annoncere på busserne, som dag ud og dag ind kører rundt som firhjulede reklamesøjler foran mange tusinder mennesker var dag.
Og busannoncering var netop, hvad Nygart satsede på. Et par velformede kvindebryster med synlige brystvorter kom til at pryde en lang række busser i Danmark.
Busreklamerne faldt imidlertid ikke i god jord hos alle. BPK – Brancheforeningen For Privathospitaler og Klinikker i Danmark – fandt reklamerne meget kontroversielle, og i kølvandet af Nygarts sats på disse reklamer besluttede foreningen at vedtage en ny regel om, at denne type ”eksplicitte” annoncering skulle forbydes.
Det betød, at Jesper meldte Nygart ud af foreningen, for han havde ikke tænkt sig at stoppe med denne annoncering.
Efter at have meldt klinikken ud af foreningen valgte Jesper at køre benhårdt på brystforstørrelse. Resultatet var ikke til at tage fejl af: Nygart kom ind i en periode, hvor salget steg og udviklede sig eksponentielt år for år!
Jespers idé med at sætte bryst-annoncer på busserne var, at nogen forhåbentlig ville optage dem. Og hver gang nogen gjorde indsigelser, så jublede Jesper. For det betød, at klinikken kom i pressen igen.
Da Jesper fx var i P1-debatten med Johanne Schmidt-Nielsen, spekulerede han på: Er der mon nogen, der hører P1-debatten om sådan noget? Og det var der!
Strategien var helt klar: Nygart skulle være top-of-mind. Almindelige mennesker kan som udgangspunkt kun – på stående fod – huske navnet på to mærker inden for en given produkttype. Siger man ”ketchup”, vil man typisk kun kunne nævne Heinz og ét andet mærke. Blev man spurgt om privatklinikker, der tilbyder brystforstørrelse, var det Jespers mål, at man kun skulle kunne nævne Nygart og én anden klinik.
I dag udfører Nygart årligt 1.000 kosmetiske brystoperationer og er dermed en af de største aktører på markedet.
“Da jeg kom hjem derfra, og jeg fandt ud af, at folk faktisk havde hørt P1-debatten, så forlængede jeg perioden med busreklamer. For så vidste jeg, at jeg har fat i noget her. Det her er godt.”
– Jesper Nygart
Om det var et par kontroversielle bryster på busserne, der skulle hjælpe Nygart til at blive top-of-mind, var underordnet. For Jesper har altid kunnet stå 100 % inde for reklamen og forstår i bund og grund ikke modstanden mod den.
Modstridende holdninger til reklamebryster
Nygart har udført en undersøgelse, hvor de har adspurgt 6.000 kvinder mellem 18 og 60 år omkring deres holdninger til bl.a. plastikkirurgi, kosmetiske behandlinger og Nygarts reklamer. Undersøgelsen viste en klar tendens: Det er dem, som er okay med, at man får foretaget plastikoperationer og kosmetiske indgreb, som også synes, at reklamerne er ok.
Med andre kunne Nygart på baggrund af undersøgelsen konkludere, at problemet med reklamerne i bund og grund ikke var, at de viste et nøgent bryst. Problemet var, at nogen mener, der er noget psykisk usundt i, at man overhovedet har tanken om at få foretaget en skønhedsoperation.
Ifølge Jesper har førstegenerations-feministerne en forståelse af, at man bare skal accepteres, som man er. At det er de indre værdier, der tæller. For Jesper er der en indbygget ironi i dette, for den absolut største gruppe, som bliver behandlet på Nygart, er folk, der har noget med de indre værdier at gøre, dvs. pædagoger, skolelærere, psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. Så nå folk siger: ”Hun skal bare gå til psykolog, hvis hun er så utilfreds med sin krop”, så plejer Jesper at tænke: ”Jaja, det er i orden. Når de så har været der, så kommer de videre til mig.”
Jesper mener, at mange har en forstenet holdning til plastikkirurgi, at mange ikke er frie i deres tankegang – en holdning, der har fået næring af førstegenerations-feministerne.
Se dette klip fra Go’ Aften Danmark, hvor Jesper debatterer med Karen Nielsen fra Kvinderådet om, hvorvidt falske bryster er et problem eller ej
“Jeg kunne ikke se, hvad det store problem var. Det var et bryst med en brystvorte. Det var ikke et kæmpestort silikonebryst. Det var et platonisk bryst, som man kan se på en græsk eller romersk antik figur, og der var ikke noget mærkeligt i det. Da jeg var ung, badede vi altid nøgne på stranden. Jeg er jo fra den tid, hvor kvinderne kunne smide bh’en eller bikinitoppen. Så jeg kunne overhovedet ikke se nogen problemer i reklamen. Jeg så det i virkeligheden som en begyndende puritanisme – en amerikansk inspireret puritanisme, der kommer fra amerikanske film og ikke mindst Google, som sætter yderst stringente internationale spilleregler for, hvordan man skal agere.”
– Jesper Nygart
Nygart vækster
Busreklamerne har virket, og Nygart er inde i en periode, hvor virksomheden bliver ved med at vækste. Problemet er blot, at der ikke altid er hænder nok til at lave det, der skal laves. Samtidig vokser dygtige kirurger – der ikke har egen praksis, men er villige til at arbejde på en større klinik – ikke på træerne.
I 2010 skete der imidlertid det ”heldige”, at der opstod økonomisk krise på Island. Dette skulle vise sig at være belejligt for Nygart, der på det tidspunkt skulle bruge nye kirurger. At de islandske kirurger var stærkt ramt af krisen og havde svært ved at få job, medførte, at Nygart fik rekrutteret tre dansktalende islandske kirurger.
Året efter, i 2011, blev Nygart eksponeret yderligere. TV3 Puls valgte at lave programserien ”Klinikken”, der gav et indblik i den daglige gang i Nygart. Hermed blev kendskabet til virksomheden boostet markant.
Se trailer til første afsnit her og trailers til alle programmerne her.
Samtidig udvidede Nygart med en filial i Lyngby og senere, i 2012, med en filial i Aarhus. I Aarhus udbød Nygart kun minimal invasive behandlinger, og det var meningen, at man på denne klinik blot kunne få foretaget en forundersøgelse, hvorefter man så skulle tage til København for at få foretaget selve operationen. Konceptet viste sig at lykkes: Folk var villige til at tage turen fra Aarhus til København.
Ifølge Jesper er en del af forklaringen på dette, at Nygart på det tidspunkt var blevet store i Jylland pga. den store eksponering, ”Kliniken” på TV3 Puls havde givet. På et tidspunkt var Nyagrt faktisk blevet så kendt – også i Jylland – at folk kunne genkende Jesper, når han gik rundt på gaden i Aarhus.
Nogle år senere, i 2014, blev Nygart forstærket yderligere. Efter at have spurgt ham en masse gange tidligere fik Jesper endelig held med at få ansat Jesper Trillingsgaard – en dygtig kirurg, som havde et godt navn i branchen og var kendt blandt kollegerne. Jesper Trillingsgaard blev lægelig chef på klinikken.
I 2015 var den økonomiske situation på Island blevet mere stabil, og de tre islandske kirurger valgte derfor at flytte tilbage til deres hjemland. Det gav Nygart mulighed for at rekruttere nye kirurger: I 2016 blev overlæge i plastikkirurgi Anders Ulrik ansat, og i 2017 ansatte Nygart overlæge i plastikkirurgi Christian Sneistrup.
Læs mere om Nygarts kirurger samt det øvrige personale her.
Læs mere om nogle af Nygarts behandlinger her:
Ambition om udvidelse i Malmø
Allerede i 2013 kunne Jesper se, at Nygart nu havde nået en størrelse, hvor det ikke længere var muligt at sælge klinikken til nogen plastikkirurger – som ellers typisk ville være dem, man kunne sælge til. Nygart var ganske enkelt blevet for stor og dyr til, at en plastikkirurgi ville kunne køre virksomheden.
Den eneste mulighed var at sælge Nygart til en endnu større enhed såsom en kapitalfond. Derfor fik Nygart en ny og endnu mere professionel bestyrelse, der – i samråd med firmaets advokat – arbejdede målrettet på at gøre Nygart salgbar. Der skulle være styr på alle papirer, aftaler, regnskaber, processer osv.
Og faktisk besluttede Jesper i 2014 gøre Nygart endnu større, da han en dag stod i sit hjem nord for København og kiggede over på den anden side af Øresund og fik idéen: Hvorfor ikke udvide Nygart ved at åbne en klinik i Malmø?
”Der er kun 19 km over til Sverige, det er praktisk talt bare en udkant af København”, tænkte Jesper, som havde stor tro på, at det ville blive en succes at åbne en filial i Malmø. Det blev det bare ikke!
Jesper erfarede på den hårde måde, at der på det svenske marked gælder nogle helt andre betingelser for drift og markedsføring af en virksomhed, end der gør på det danske. Kort og godt havde Nygart ifølge Jesper ikke den økonomiske muskel nok til at gennemføre processen, og i stedet for at øge markedsværdien af Nygart kom den svenske klinik til at bremse processen med at gøre Nygart salgbar.
Jesper ser det mislykkede forsøg på at udvide med en klinik i Malmø som en naturlig del af det at drive en større virksomhed. Ifølge Jesper vil drift af en virksomhed stort set aldrig være en kurve, der kun går opad, og der er intet mærkeligt i, at den rejse, det har været at drive Nygart, både har budt på op- og nedture.
Op skulle det dog gå til sidst!
“Jeg tror ikke, jeg er den første, der har brændt nallerne ved at tro, at man lige tuller over, og så starter man der. Hver gang jeg kørte over broen, måtte jeg lige stoppe op og kaste 100.000 kr. i vandet, inden jeg kørte videre. Når man har gjort det 40 gange, så bliver man træt af den tur. Så bliver det hårdt at skulle køre over den bro.”
– Jesper Nygart
Salget af Nygart
Tilfældet ville, at Jesper hørte om nogle, der ville sælge Akademiklinikken, som er Sveriges største og, i Jespers øjne, mest fremragende klinik.
“Når man er selvstændig, så kigger man efter ledestjerner. Hvem der gør det godt. Og der var Akademikliniken en af ledestjernerne for mig. Det var den største klinik i norden inden for plastikkirurgi, og så var den åbenbart sat til salg.”
– Jesper Nygart.
Jesper valgte derfor at tale med dem, der ejer Akademikliniken, for at høre, om de kunne finde ud af noget i den forbindelse.
På det tidspunkt var Akademikliniken ejet af den svenske kapitalfond Valedo, som bl.a. også ejer Joe & The Juice og Bülow Lakrids. Kort før en aftale skulle underskrives mellem Valedo og Nygart Privathospital, solgte Valedo Akademikliniken til den danske kapitalfond Polaris, hvilket naturligvis var en streg i regningen for Jesper og Nygart Privathospital. Imidlertid kunne Jesper fire måneder senere underskrive en aftale om et salg af Nygart til Polaris, hvorved privathospitalet blev lagt sammen med Akademiklinikken.
For Jesper beviste hele denne proces en vigtig ting: Man skal ikke miste al sit mod, når det hele ser sort ud, og tingene ikke går ens vej i første omgang. For nogle gange skal man blot have tålmodighed, og så bliver det i sidste ende endnu bedre, end man havde håbet på.
Med Polaris-fondens opkøb af Nygart er virksomheden pr. 7. oktober 2016 blevet fusioneret med svenske Akademikliniken, hvilket har givet det nye navn AK Nygart.
Jesper ser mange fordele ved fusionen: Grundlæggerne af Akademiklinikken har været pionerer inden for plastikkirurgi og har fx været med til at opfinde fillers-produktet. Rent fagligt er Akademikliniken med andre ord enormt langt fremme og nogle af de helt tunge drenge. Dette kombineret med Nygarts store fokus på salg og en stor evne til at tjene penge gør ifølge Jesper AK Nygart til en helt unik cocktail.
Gammelt logo (for ”Nygart Privathospital”)
Nyt logo (for ”AK Nygart”)
Bliv endnu klogere på Jespers salg af Nygart i denne artikel: Dansk silikone-konge sælger livsværket: – Jeg er super glad”